Smedeholm 13b
2730 Herlev
CVR: 43520075
Kunden på Grønnemose-alle ønskede en totalrenovering af deres hus, og de havde brug for en totalentreprenør til at stå for hele opgaven fra start til slut.
Huset var en ældre herskabelig murermestervilla, og OP3 Byg stod for nedrivning og bortskafning af alt indvendigt inventar. Derefter stod vi for hele totalrenoveringen, hvor hele stueetagen og 1. sal fik en komplet renovering. Vi fik etableret nyt toilet, køkken/køkkenalrum og stue på stueetagen. På 1. sal etablerede vi 2 soveværelser, repos, badeværelse og loft til kip. Herunder skabte vi en moderne planløsning for hele villaen, gulvvarme i stuen og på 1. sal., ny el og nye vinduer i hele huset.
Det var vigtigt for kunden at genskabe den herskabelige murermestervilla på moderne vis, hvorfor vi løbende havde tæt konkakt til kunden ift. detaljer, materialer og udførelse af renoveringen. F.eks. blev der valgt et flot sildebensparketgulv for netop at komplementere stilen.
Vi ved, at det er en kæmpe opgave at renovere en hel bolig, og der kan være mange udfordringer og uforudsete forhold, der løbende dukker op. Med os ved jeres side slipper i for alle de værste bekymringer, og kan i stedet fokusere på jeres ønsker, drømmer og behov, og så tager vi os af det hårde arbejde. Ønsker du derfor hjælp til totalrenovering af din bolig, så tøv ikke med at kontakte os til en uforpligtende snak.